Sjov leg med indlæring.....

Penesco Trading ApS startede op som niche distributør af legetøj i 2007.

Det startede egentlig med at min kæreste og jeg solgte vores hus, gav en masse ting væk og fik opmagasineret resten, med vores børn i den ene hånd og en retur billet dateret 6 mdr. senere, drog vi ”ud i det blå”. Det var på denne rejse, at vi fandt anderledes og lærende legetøj, som ikke fandtes på det danske marked. Som mor til et barn med særlige behov, var jeg blevet opmærksom på, hvor vigtig det er, at legetøj er stimulerende, motiverende og indbyder til interaktiv leg, så børn syntes at det er sjovt at lege/spille om og om igen.

Penesco Trading ApS tilbyder legetøj af høj kvalitet, hvor vi i vores udvalgsfase, også lægger vægt på, at det er solidt og at det giver børn en god interaktiv leg. Vi tilbyder spil og legetøj som motiverer børn til leg, som stimulerer deres tankegang, sanser og indlæringsevne, som er vigtige elementer for deres vækst og udvikling.

Vi hos Penesco, er af den overbevisning, at have det sjovt mens man leger, er den bedste måde at lære på, hvilket er grundideen af vores firma filosofi.

Prisbelønnet legetøj, her har flere af vores produkter vundet anderkendte priser, som kan ses under det enkelte produkt.

Alle produkter lever op til de internationale sikkerhedskrav, CE og ASTM.

Er du som privat interesseret i vores produkter, da henviser vi gerne til nærmeste forhandler.

Støtteorganisationer - Penesco´s mærkesager:

Vi støtter John Tracy Clinic, som er et ikke profiterende hus for hørehæmmede og døve børn samt deres familie. Huset indeholder en børnehave og skole samt alt den professionelle hjælp, man som forældre til et hørehæmmede  barn skulle have behov for. Vi kan varmt anbefale deres sommer kurser, hvor der kommer familier fra hele verden. På JTC er der en speciel ånd, med forståelse og guidence, som vi ikke oplever andre steder. JTC har en høj expertise, de tilbyder deres hjælp gratis til alle med et behov.

Vi støtter også De blindes Samfund. At miste sit syn er efter min opfattelse den sværeste at sans at miste, og vores donering går blandt andet til optræning af førehunde og andre hjælpemidler.